At tale til patienter – hvordan kommunikerer vi? Tale til de nyuddannede sygeplejersker på UCL

Endnu et hold sygeplejersker er færdige med deres uddannelse. Hvad nu? Hvor skal I fortsætte jeres tilværelse? Det vækker eksistentielle tanker. I kan selv bestemme. Valget er jeres. I har friheden til det, og den må I gerne føle lige nu i dag.

Men så kommer selvfølgelig hverdagen meget hurtigt. I skal snart vænne jer til helt nye typer arbejdspladser, hvor kravet til individuel kommunikation med patienter får en meget høj prioritering. Tankegangen i det nye OUH er, at vi skal gøre alt for at dække patientens/menneskets individuelle behov med enestue, eget bad, og hvor alle sundhedseksperter kommer til patientens stue. Det nye OUH’s mål om “mennesket først” er ved at indsnige sig i hele sundhedsvæsenet. Ordet omsorgsfuld kommunikation er imidlertid meget mere anvendeligt, for det fortæller, at samarbejde mellem patient og personale er det afgørende.

Hvad er så omsorgsfuld kommunikation i fremtidens accelererende patientforløb med korte indlæggelsestider? Ifølge en ekspert skal patienten for det første ikke blot informeres om, hvad der skal ske, men skal også informeres om, hvorfor det sker. For det andet skal der i kommunikationen være en forventningsafstemning med patienten og pårørende, så de føler sig lyttet til. Hele tiden i sygdomsforløbet skal patientens forventninger justeres, ja sygeplejersken skal kommunikativt guide patienten.

Alt dette er måske indlysende for jer. Nu skal I for alvor i gang med at udøve jeres kliniske færdigheder, men I skal også ud og lære en masse om at samtale med mennesker. Det er udfordringen.

Sundhedsvæsenet efterspørger ikke blot de faglige kliniske kvaliteter hos en ansøger eller nyansat. Det drejer sig så sandelig også om ansøgerens personlige færdigheder. Det kan handle om sociale kompetencer i forholdet til kolleger. Det kan være evnen til at være omstillingsparat, når det vrimler ind på afdelingen med akutte patienter. Det kan være ansøgerens humanistiske grundlag i pressede situationer, og når en patient skal trøstes.

Det er selvfølgelig mange krav, der stilles. I har modet her i dag og skal søge udfordringen. I de kommende år vil I opleve en helt ny patientkultur. Med de nye sygehuse får vi en forbrugerkultur, hvor de overordnede fælles disciplinerende rammer på afdelingerne bliver mindre synlige, end på de gamle sygehuse.

Vi har fået forbrugerpatienter. De får informationer om diagnose, prognose og behandlingsmuligheder, eller også har de selv fundet alle relevante oplysninger på nettet. Det er blevet vigtigt, at personalet hører på disse patienters sygdomsoplevelse. De inddrages derfor af lægen og sygeplejersken i beslutninger, hvor det vurderes relevant og muligt. Det drejer sig om patientens autonomi og om patientsamtykke, som det står skrevet i sundhedsloven. Mange patienter møder endda systemet med krav om individuel behandling og krav om second opinion, indlæggelsesgaranti osv.

Forbrugerpatienten kan tage ansvar, kan selv foretage valg osv. Men hvad med svage patienter, der kræver faste ydre rammer, der er skabt af personalet? Disse patienter har ofte en høj alder, er traditionsbundne og accepterer lægeautoriteten helt uden forklaringer. Eller de er socialt udsatte og har svært ved at klare en velformuleret kommunikation. De svage patienter bliver let hægtet af, selvom også de har krav på, at personalet hører deres sygdomsoplevelse. Den store gruppe svage patienter kan være svær at tilpasse i de nye forbrugerorienterede hospitaler. Der vil nemt kunne opstå et A-hold og B-hold af patienter. Det er en af fremtidens udfordringer for jer at undgå denne opdeling.

Generelt viser vi med ord og kropssprog tydeligt, hvad vi tænker – ikke mindst om B-holdet. Således kommer vi nemt til at afsløre, når vi tænker nedsættende om en patient, som i følgende eksempel: En af jer er sygeplejerske på en geriatrisk afdeling. En af jeres kolleger på afdelingen omtaler konsekvent to gamle søstre med nedsat funktionsevne som “pigerne”. Hvad gør man? I taler forhåbentlig med jeres kollega om de to kvinders krav på værdighed. Personalets adfærdsmønster har således stor betydning. Der er udfordringer nok for jer i de kommende år med en spændende udvikling inden for sundhedsvæsenet.

Nu udsendes I – endnu et hold sygeplejersker fra UCL Lillebælt. Jeg håber, at I vil tænke på omsorgsfuld kommunikation i jeres arbejde fremover. Udfordringerne bliver mange. Glæd jer.

Af Jens Rasmussen

Jakob Knudsens Vej 15, Odense NV – underviser og fhv. hospitalspræst, ph.d.

Teksten er et redigeret uddrag af Jens Rasmussens dimissionstale til de sygeplejestuderende på UCL Lillebælt, den 24. juni 2016.

Udgivet som kronik i Fyens Stiftstidende, den 30. juni 2016