Folkekirkens styringsstruktur under ændring

Grundlovgivende Rigsforsamling af Constantin_Hansen

Forholdet mellem stat og kirke (åbner i nyt vindue)

Grundlovens religions- og kirkeparagraffer-Kirkehistoriske Samlinger 2013 (åbner i nyt vindue)

Den fynske folkekirkemodel

Styringsudvalgets oplæg. Forholdet mellem kirke og stat. maj 2013 (åbner i nyt vindue)

Kronik. Rummelighed i kirken – en fjerde, fynsk kirkemodel, sept. 2013 (åbner i nyt vindue)

Ligestillings- og kirkeministerens styringsudvalg er kommet med forslag til en ny styringstruktur for folkekirken. Forslagene vil give rig lejlighed til debat. De koncentrerer sig især om et centralt kirkeråd, der i hovedsagen skal være rådgivende i indre anliggender (især liturgi, og delvis lære). I et af forslagene skal det være selvstændigt besluttende med hensyn til økonomien. Styringsudvalgets forslag til et kirkeråd er gode at debattere efter, men for at give den kommende debat så mange muligheder som muligt kunne udvalget også have overvejet en decentral struktur med vægt på stiftsrådene. Det kunne sikre mangfoldigheden, som er et kendetegn for folkekirken. Debatten viser allerede en stor frygt for et centralt topstyret kirkeråd. Spørgsmålet er imidlertid om et kirkeråd kan undværes? Man kan nøjes med et centralt økonomisk udvalg og lade stiftsrådene være omdrejningspunktet. Ligeledes kan biskopperne udgøre et lærenævn. Her kan opstilles et forsøg.

Man kan lade sig inspirere af V. Birkedals forslag (vedtaget af  grundtvigske fynske præster og lægfolk, maj-juni 1854; Smaaskrifter 1854-87) og af C.Th. Engelstofts forslag (Fyens Stifts Landemode-Act, 1857; biskop på Fyn).

Nuværende forudsætninger bør beholdes: Menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd i samarbejde med biskoppen; ligeledes opretholdes det lutherske bispeembedes tilsynspligt og dronningens nuværende rolle.

Reformer kan baseres på følgende: Det nuværende uformelle bispemøde formaliseres i et centralt nævn; endvidere kan der gives større spillerum i lokale kirkelige anliggender og i den lokale økonomi på stiftsplan. Der kan opstilles følgende forslag:

  • Et centralt økonomiudvalg laver regnskab og budget med ansvar over for regering og folketing. Udvalget består af valgte repræsentanter for alle stiftsråd. Udvalget fordeler fællesfondens midler til stiftsrådene efter vedtagne retningslinjer i stiftsrådene (godkendt af ministeren). Principielt er økonomiudvalget et forretningsudvalg. Udvalget indstiller landskirkeskatten til kirkeministerens og stiftsrådenes godkendelse (mindst 2/3 flertal).

 

  • Bispekollegium skal høres i læresager og vedr. liturgi efter indstilling fra stiftsrådene. Har vetoret i lærespørgsmål. Kollegiet kan bruge juridisk og teologisk bistand.

 

  • 10 stiftsrådsforsamlinger: Alle stiftets præster og menighedsrådsmedlemmer kan deltage. Et årligt møde med anbefalinger til stiftsrådet. Emner der vedrører stiftet kan være: Folkekirkens økonomi, provste- og bispevalg, kirkelige initiativer som konfirmation, undervisning, kommunikation m.m.

 

  • 10 stiftsråd (vælges efter den nuværende ordning): Rådgivende ved lovgivning. Besluttende i kirkens lokale økonomi (penge fra fællesfonden fordeles mellem stiftsrådene) og besluttende i alle lokale kirkelige anliggender (biskoppen har dog vetoret vedr. tilsynspligten i stiftet, og bispekollegiet skal høres i læresager).

Venlig hilsen

Jens Rasmussen, maj 2013