Alle foredrag bygger på mine udgivne bøger, som der er mulighed for at købe billigt. Mine foredrag er med flotte illustrationer (power point).
Ring på tlf. 23284328
Skriv til jensrasmussen.odense@gmail.com
Foredragsliste, Jens Rasmussen, kirkehistoriker: En socialkonservativ samfundsrevser. Biskop H.L. Martensen og sekulariseringen.
Foredraget beskriver biskop H.L. Martensen som socialkonservativ. Han vil som konservativ modarbejde tidens verdsliggørelse og individualisme. Han er socialt engageret og taler imod kapitalisme og liberalisme, og han ønsker at fremme et statsfinansieret socialvæsen.
Efter demokratiets indførelse i 1848-1849 er tiden kulturelt og kirkeligt præget af opbrud. Nævnes kan de kirkelige retningers religiøse splittelse med grundtvigianisme og Indre Mission samt Georg Brandes moralske frigørelse og stærke ønske om samfundets og åndslivets verdsliggørelse. Martensen bekæmper denne uorden og vil fastholde folkekirkens fælles orden med staten på grundlag af arven fra reformation og enevælde.
I 1870’erne kommer den negative virkning af industrialiseringen med liberalismens frie konkurrence i fokus. Martensen ønsker en etisk (kristen) socialisme, som inspirerer Socialdemokratiets tankeverden helt frem til K.K. Steinckes socialreform i 1933. Det søger dette foredrag at afdække og dermed integrere den etiske socialisme i beskrivelsen af tidens kirkehistorie.
Pris: 3500 kr. plus transportomkostninger
Foredragsliste, Jens Rasmussen, kirkehistoriker: Forholdet mellem folkekirke og stat
Foredraget behandler kirkeforfatningsforslagene fra 1848-1849 med grundloven frem til i dag. De fleste forslag indeholder en skelnen mellem kirkens indre og ydre forhold – en skelnen, som kan være vigtig for nutidens løsning. Derfor kan disse forfatningsforslag inspirere ved fremtidens løsning i forholdet mellem kirke og stat. Forslagene omhandler et landskirkeråd, som skal varetage de indre forhold i kirkelige sager (liturgi, lære, disciplin m.m.), mens stat og Rigsdag (Folketing) fortsat skal have det afgørende ord i de ydre forhold i de blandede og rent verdslige sager vedrørende Folkekirken (lønninger, økonomi, ejendomsforhold m.m.). Vi har allerede en kirkeforfatningsstruktur med menighedsråd, provstiråd og stiftsråd. Opfyldelsen af Grundlovens kirkeforfatningsløfte siden den første grundlov i 1849 er sket løbende med Folketingets vedtagelse af kirkelove. Det gælder også love, som er indgreb i folkekirkens indre anliggender, som f.eks. regeringens afskaffelsen af Store Bededag. Er der herved ved at blive indført en kirkeforfatning ad bagdøren med menighedsråd, provstiudvalg og stiftsråd samtidig med at statens topstyring af Folkekirken fortsætter? Kunne et landskirkeråd løse op for staens topstyring?
Pris: 3500 kr. plus transportomkostninger
Foredragsliste, Jens Rasmussen: Grundtvig og Mynster. Fætre og fjender
Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for et psykologisk drama, hvor N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og J.P. Mynsters (1775-1854) indbyrdes personlige forviklinger spiller sammen med deres kirkelige og politiske holdninger. Grundtvig kræver ikke nærmere præsentation. Mynster var en af tidens mest fremtrædende teologer og biskop over Sjællands Stift fra 1834 til sin død. Den eksisterende litteratur er enorm, men den komplekse relation mellem de to nøglefigurer har ikke tidligere været fortalt.
Hele livet havde Grundtvig og Mynster et skarpt øje til hinanden. De hørte til samme familie og var fætre. Det førte til konfrontationer, for temperamentet var vidt forskellig med Grundtvig som den udfarende og bevægelige, mens Mynster virkede urørlig og svær at komme ind på livet af. De gjorde begge en glimrende karriere. Mynster døde den 30. januar 1854, som højt respekteret biskop over Sjællands Stift, mens Grundtvig døde flere år senere den 2. september 1872 med samme biskoppelige rang som Mynster.
Pris: 3500 kr. plus transportomkostninger
Foredragsliste, Jens Rasmussen: Præstegården i lokalsamfundet. Dagligliv og kulturarv
Præstegården var i 1800-tallet den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver, og præstegårdens kontor var en redningsplanke for mange af samfundets svageste. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.
Alligevel forsvandt mange præstegårde på landet efterhånden i 1900-tallet. Præsten blev tjenestemand og lejer med menighedsrådet som husvært. I dag står flere præstegårde tomme om dagen, fordi ægtefællerne oftest arbejder andetsteds, og børnene er i skole. Mange sælges eller rives ned, og landsbysamfund affolkes, og udfordringen er at tilpasse disse bevaringsværdige bygninger til nutidens krav, så præstegårde på landet stadig kan være et kulturelt kraftcenter i lokalsamfundet.
I foredraget belyser jeg denne problematik med mange nye og gamle illustrationer af præstegårde fra hele Danmark, herunder de flotte grundmurede præstegårde fra 1800-tallet og dernæst 1900-tallets præstegårde, som var mere ydmyge i størrelse og efterhånden kom til at ligne moderne parcelhuse.
Pris: 3500 kr. plus transportomkostninger