Præstegården i lokalsamfundet. Dagligliv og kulturarv

Cover

Udgivelse 15. marts 2021, Aarhus Universitetsforlaghttps://unipress.dk/udgivelser/p/pr%C3%A6steg%C3%A5rden-i-lokalsamfundet/

I Præstegården i lokalsamfundet tegnes nogle væsentlige linjer i præstegårdslivets udvikling i det 19-20. århundrede. Først opgangstiden i 1800-tallet, dernæst nedgangstiden i 1900-tallet. Der gives en generel beskrivelse af præstegårdens materielle bygningsmæssige kulturarv i Danmark, og dernæst en historisk indsigt i det liv, som blev levet i præstegården, dvs. immaterielle kulturværdier. Dette præstegårdsliv beskrives med eksempler fra især  én landsdel (Fyn) for at give overblik, skabe kontinuitet og helhed, som derved generelt kaster lys over præstegården som institution i lokalsamfundet. Der er tale om en forskningsbaseret formidling med præstegården som centrum. Præstegårdens topos, dvs. sted, hvorfra beskrivelsen af det lokale kulturelle landskab udgår (jf. topografi), er afgørende for skildringen. Derfor har billedmaterialet fået en dominerende plads og dækker præstegårde fra hele landet.

Præsten var bonde og dyrkede præstegårdens jord. Han havde derfor et praktisk-økonomisk fællesskab med sognets bønder og var ofte foregangsmand i landbruget. De større landsbyer, hvor sognets kirke var placeret, havde integreret en præstegård. Nationalmuseets frilandsmuseum Det Gamle Danmark i Lyngby har overraskende nok ikke udstillet en præstegård, men det har til gengæld Hjerl Hede Frilandsmuseum og Den fynske Landsby i Odense. De lokale institutioner præstegård og skole hørte til landsbymiljøet.

Generelt set blev præstegårdens studereværelse for alvor præstekontor i 1800-tallet. Sognepræstens øgede administrative opgaver var med til at folkeliggøre præstegården. Præsten tog sig af sognets fattig- og skoleforhold, vejvæsen m.m. Han udskrev lokalskat og var i det hele taget sognekonge, hvilket flere borgere ikke syntes om. Præstegården blev et af sognets væsentlige centre. Bogen favner således bredere end præstegårdens bygninger, interiør, have osv. Menighedsliv, sogneadministration og sogneforstanderskabsmøder hørte til præstegårdens aktiviteter, og fik betydning for den tætte sammenhæng mellem præstegård og lokalsamfund i landsognet.

Den begyndende sekularisering betød efterhånden ændring af sognebeboernes landkultur og verdensbillede. Tiendeloven i 1903, jordreformen i 1919 og kirkelovene i 1922 havde den konsekvens, at det var slut med det gamle beneficialsystem, hvor præstegården var det naturaløkonomiske fundament med tiende og avling som aflønning. Menighedsrådet, indført i 1903, fik ansvaret for præstegårdens avling og avlsbygninger. Præsten blev herefter lejer af præstegårdens stuehus og blev statstjenestemand.

De nye tider fik også betydning for præsters reducerede indflydelse i sognet. Almendannelsen kom på andre hænder end præstens præstegårdsaftenskole eller hans præstegårdsbibliotek. Den folkelige tilknytning til præstegården viste sig også under den tyske besættelse af landet i 1940-45. Flere præster var medlem af modstandsorganisationen Ringen og stillede deres præstegårde til rådighed. Præstegårde var en del af den folkelige modstand og blev brugt som skjulested for våben og flygtende mennesker, som tyskerne var efter, ikke mindst modstandsfolk, jøder og engelske piloter. Præstegårde blev også søgt for at skaffe falske identiteter.

Præstegården er i dag først og fremmest ramme om præstens familieliv, medmindre der ingen embedsbolig er til stillingen, hvilket er blevet mere udbredt. I så fald bor familien i egen privatbolig. Privatiseringen af præstegårdslivet er afgørende efter 1950. I dag sælges eller nedrives ældre præstegårde, for der er ikke længere brug for dem i samme grad som tidligere. I Fyens Stift er nedlagt 33 landpræstegårde i årene 1960-2009. Det er vigtigt at være oplysende og at vække interessen for præstegårdenes kulturværdier, både de materielle og de immaterielle, og at sikre de præstegårde, som stadig eksisterer og er bevaringsværdige. Der bør især være fokus på præstegårdens kulturarv for landsbyen og for et landsogns levedygtighed med f.eks. brugs, skole, købmand og præstegård.

Smagsprøve:

https://unipress.dk/media/17942/praestegaarden_smagsproeve-2.pdf