Koleraepidemien 1853. Præsternes indsats

Kirkehistoriske Samlinger 2025
Koleraepidemien 1853. Præsternes indsats

Kirkehistoriske Samlinger 2025 udkom lige før jul. Jeg har i en artikel “Koleraepidemien 1853. Præsternes indsats” interesseret mig for den pastorale indsats i hovedstaden under en krise. Hvad sker der, når hovedstadens præster i løbet af få måneder skal begrave cirka 5000 koleralig. Kriser vender tilbage!

“I midten af juni 1853 udbrød der kolera i København, og allerede sidst i juni havde den bredt sig til Københavns opland. Skibsfarten medvirkede til, at koleraen blev spredt til resten af landet. Koleraen medførte 6.688 døde, heraf to-tredjedele i hovedstaden, der var hårdest ramt.
Der er skrevet meget lidt om præsternes indsats i København under koleraepidemien. Det vil denne artikel beskæftige sig med, om end kildematerialet er sparsomt.
I løbet af sommeren 1853 begravede Københavns præster de mange koleraofre, hvilket var en omfattende opgave. Koleraepidemien var en samfundskrise med forvirring og frygt, især hos de fattige, som gerne ville undgå de smittebefængte hospitaler. Præsterne blev ikke tilkaldt af de ansvarlige hospitalslæger og besøgte derfor ikke de syge ifølge nyt kildemateriale, som præsenteres i denne artikel. Flere præster skildrede de forvirrede og smertelige forhold under epidemien, som viste sig, når de besøgte hjemmene og forrettede de hurtige begravelser for at undgå smittespredning.”

Jens Rasmussen, Koleraepidemien 1853. KHS 2025