En teologs indsats for grundlovens kirke- og religionsparagraffer i 1849. J.C. Schurmann

J.C. Schurmann. En teologs indsats for grundlovens kirke- og religionsparagraffer i 1849. Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke, 2024 (1)

Hovedsagen i denne artikel er, at Schurmann i sine yngre dage gjorde en politisk indsats, for han var en af de indflydelsesrige i grundlovskomiteen, som var nedsat af Den Grundlovgivende Rigsforsamling i oktober 1848.

DTTK+2024-01+047-063 J.C. Schurmann. Jens Rasmussen

”Teologen og præsten Jens Christopher Schurmann (1812-1891) var nationalliberal politiker og valgtes til repræsentant for Aalborg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling 1848-1849. Straks efter Rigsforsamlingens åbning den 23. oktober 1848 blev han som den eneste teolog indvalgt i grundlovskomitéen, hvis opgave var at skrive en betænkning om regeringens grundlovsudkast, der skulle danne grundlag for forhandlingerne i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Komitéen afgav to betænkninger i februar-marts 1849, hvilket i sidste ende førte til Grundloven af 1849. Schurmann var især aktiv i komitéens forhandlinger om afsnit VII angående kirke- og religionsparagrafferne, hvor han spillede en central rolle, især med ønsket om frihed i kirkens indre anliggender, hvilket præsenteres i denne artikel i sammenhæng med, at grundloven i dette år har 175-års jubilæum.

Tidens to store stridende kirkelige personligheder, pastor N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og biskop J.P. Mynster (1775-1854), sad i Rigsforsamlingen, og de kom med flere ændringsforslag til grundlovskomitéens indstilling, præget af deres indbyrdes uenighed og opgør. Deres ændringsforslag blev stemt ned i Rigsforsamlingen. Alligevel har Grundtvigs og Mynsters forskellige holdninger om henholdsvis religiøs frihed og en luthersk konfessionel orden levet videre, også i nutidens debatter …. Den vakte lægprædikant og en af lederne hos Bondevennerne, J.A. Hansen (1806-1877), var ligeledes en markant deltager i Rigsforsamlingens debatter om kirkens forhold. Grundlovskomitéens formuleringer af kirke- og religionsparagrafferne blev imidlertid stemt nogenlunde igennem. Derved fik Schurmann indflydelse på paragraffernes formulering i modsætning til andre af den eksisterende kirkes repræsentanter.

De afgørende kilder, som giver et indtryk af Schurmanns indsats, er Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen 1848-1849, Grundlovskomiteens forhandlingsprotokol og juristen A.F. Kriegers optegnelser om komitéens forhandlinger …”